I midten af April er Borremose et besøg værd. Netop nu er der mulighed for at høre den meget sky rørdrum, der lyder som når man puster i en flaske. I Mosen er der i øjeblikket mange gæs, men der er også mulighed for at se lappedykkere. På vores seneste tur så vi foruden mange småfugle, musvåge, rørhøg og ravn. Derudover så vi flere snoge (man kan også se hugorm) og et egern. Man kan sagtens have madpakke med og det er tilladt at fiske i mosen. Parker på den store P-plads ved T-krydset midt i skoven og følg derfra sporet mod nord.
P-pladsen er også et godt udgangspunkt for ture i Skoven.
Jeg har lagt nogle få brochurer i udhængsskabet.

Kim